Godthåbsvej 8, 1 sal tv – 2000 Frederiksberg
Ring til 29897515 på alle hverdage indtil kl. 20.
Velkommen til vores klinik på Frederiksberg. Vi lægger stor vægt på at give vores patienter tryghed, omsorg og god rådgivning. Tænderne har stor betydning for vores livskvalitet og derfor stræber vi efter at du får din glæde og dit gode smil tilbage.
Grundig vejledning og rådgivning der passer til dit behov
Med høj faglighed, stor ekspertise og anvendelse af de bedste materialer gør vi vores ypperste for at du får den rette behandling. At udvise empati, lytte til dig og give dig en grundig vejledning og rådgivning er hjørnestenen i vores arbejde. Vi har specialiseret os i individuel tandopstilling sådan at det ser så naturligt ud som muligt. Vi sørger for at din tandprotese ligner dine oprindelige naturlige tænder, så ingen lægger mærke til at du har fået en protese, heller ikke tæt familie. VI følger din behandling op med kontroller indtil vi ved, at din tandprotese er tilpasset og fungerer 100 % uden ekstra betaling. Alt dette tilbyder vi for at give dig den bedste behandling med godt resultat og med fuld tilfredshed.
Venlig og hyggelig betjening i trygge rammer
Fra det øjeblik du træder ind ad døren føles det varmt og hjemligt med hyggelig indretning, rar atmosfære og god kaffe og the. Vi samarbejder med tandlæger, der er specialiserede i tandlægeskræk og sammen laver vi en tryg behandlingsplan, der passer til dine behov. Vi samarbejder desuden med dygtige implantattandlæger (kirurger).
Tandprotesebehandlinger
Hvis de sidste tænder trækkes ud, er behandling med helprotese nødvendig. Helprotesen erstatter de tabte tænder, støtter kinder og læber og er med til at bevare tyggeevnen og stabilisere kæbeleddet. I starten kan det være svært at vænne sig til en helprotese. Du vil muligvis opleve midlertidig tygge-og talebesvær, og at din spytproduktion øges. Der kan også opstå tryksår fra protesekanten, men dette kan afhjælpes ved afslibning.
Får man enkelte tænder trukket ud, er det vigtigt at erstatte dem med en delprotese. En delprotese støtter de naturlige tænder og erstatter de manglende. En delprotese fastgøres til de naturlige tænder med små stålbøjler
Bideskinner anvendes til at forhindre at patienter, som skærer tænder, især om natten, slider sine tænder. Tænderskæren (bruxisme) kan slide naturlige tænder så voldsomt ned, at det kan give et bid problem, give en lavere bidehøjde og forårsage kosmetiske problemer. Bideskinnen sættes fast hen over kæbetænderne i over- eller undermund, så tænderne ikke skærer mod hinanden.
En ganespalteprotese består af en ganeplade, der dækker ganespalten, så der lukkes af for det hul, som findes mellem mundhulen og næsehulen. Ved at lukke ganespalten af med en ganeplade forhindres at indtaget væske løber fra mundhulen op i næsehulen og ud af næsen. Patienten får samtidig en væsentlig bedre tale.
Provisoriske proteser eller midlertidige proteser fremstilles typisk, hvor tandudtrækningen er så omfattende, at gummerne kan forandre sig så meget, at man ikke kan nøjes med at lave en rebasering (ny bund). Derimod laver man en ny protese efter 3-6 måneder, når kæben er helet op og er faldet til. Patienten går med den midlertidige protese i ophelingsperioden og bevarer sin tyggeevne samt taleevne og smil, indtil den permanente protese er færdiglavet.
Dine gummer ændrer sig igennem hele livet og det kræver tilpasning af din tandprotese. Sygdom og vægttab kan ændre gummernes form. Ved rebasering støbes en ny bund i din tandprotese. Dette kaldes også foring fordi man forer eller støber et nyt lag akryl i protesen, så denne igen passer til De forandrede gummer.
Flexproteser er betegnelsen for de nye fleksible proteser, der fremstilles i en speciel vinyl, som er ekstrem stærk, bøjelig og som ikke kan knække. Disse proteser kan på grund af deres fleksibilitet, “clipses” fast på resttænderne i kæben. Derfor kan disse delproteser fremstilles uden bøjler, hvilket har en stor kosmetisk fordel.
Materialet kan også anvendes til helproteser, hvis patienten har et kraftigt bid og hvor almindelige akrylproteser ofte vil knække.
En immediatprotese er en protese, der sættes i munden umiddelbart efter tandudtrækning, og det kan være en helprotese eller en delprotese. Den kan erstatte en eller flere tænder og betyder, at ingen vil lægge mærke til, at de naturlige tænder nu er skiftet ud med en tandprotese. Fordelen er at du ikke skal være tandløs, bevarer dit naturlige udseende, stopper blødninger og du beholder tyggeevnen.
Hvis du ønsker en protese der sidder helt fast, kan en implantatprotese være løsningen. En implantatprotese giver tryghed i hverdagen , fordi du kan tale og spise uden at være nervøs for at protesen løsner sig. Det er i dag muligt at sætte en tandprotese fast på implantater med små tryklåse. De indopererede implantater fungerer som små tandrødder.
En naturtro tandprotese er en protese, hvor tænder og tandkød er udformet og indfarvet helt som naturlige tænder og tandkød. Det at skulle have erstattet nogle af sine dårlige naturlige tænder med en hel- eller delprotese giver hos nogle en frygt for at tænderne skal komme til at ligne kunstige tænder eller se fremmede ud. Men det er nu muligt med ny teknologi at lave en tanderstatning, som er lige så naturlig som sine egne tænder og man kan pynte lidt på det, som man måske var ked af ved sine naturlige tænder. Tandkødet er udformet som naturligt tandkød med nubret overflade og er indfarvet i flere farver med aftegninger af tandrødder og tandkødskanter
Patient med for lavt bid på grund af slidte proteser udtaler : ’Jeg har ikke ondt i kæbeleddet længere, jeg føler det som om det er mine egne tænder og får ros fra alle’